Historisk kontekst
Brønshøj vandtårn står i dag som et centralt vartegn for bydelen. Dette er ikke kun på grund af dens signifikante arkitektur og fredningsstatus eller på grund af befolkningens omfavnelse af bygningen med kulturelle tiltag og spirende traditioner; vandtårnet står også i dag som et symbol på Brønshøjs historiske udvikling. En byudvikling der om nogen steder er tæt forbundet med vandet.
Vand er i løbet af de sidste år igen blevet en del af vores bevidsthed med historier om stigende vandstand, plastikforurening, stormfloder og tørke. Men siden tidernes morgen har vand været en forudsætning for liv, relationer og udvikling.
I mange år var man afhængig af at bosætte sig tæt på vandet, og med sin placering i landskabet, har Brønshøj været og er stadig et knudepunkt for det levede liv.
De tidligste spor der er fundet af bosættelser i Brønshøj, er de tre (måske fire) Bronzealderhøje i Bellahøjparken. Gravhøje er som her, ofte placeret på højtliggende områder, formentlig som et symbol på status og magt. Det er normalt at finde bopladser på højtliggende områder og tæt på vand, og netop sådan har Brønshøj også stået dengang. Vandområderne omkring Brønshøj har været et af vigtigste fødevaredepoter op igennem tiden, og senere blev mosetørvet også brugt som afbrændingsmateriale til opvarmning.
Siden oldtiden har Utterslev mose fungeret som en vigtig forsyningskilde til København, først og fremmest som et vandreservoir i mange år, og senere har det været brugt til industri og som en del af Københavns befæstningsanlæg til at oversvømme områder.
I dag fungerer mosen og de andre vådområder snarere som en mental forsyningskilde, efter at de i midten af 1900-tallet blev etableret som parker og naturområder. Hver dag simrer det af liv og aktivitet fra de mange motionister, legende børn og naturinteresserede der færdes omkring bydelens vande.
Københavns hellig-kilde
Vand har altid været omgivet med mystik - selv i dag er der mange ting man ikke kan forklare med videnskaben. Som en fundamental livgivende kraft, er det heller ikke underligt at vand er blevet tildelt helbredende egenskaber og har været en symbolsk kraft. Dette er netop hvad helligkilderne var igennem næsten hele Danmarks historie. Ifølge kilderne har der været to helligkilder i København, hvoraf den ene var i Brønshøj. Denne gik under navnet Thors eller Thorsten kilde og havde sit udspring ved hvad der i dag er Holcks plads.
Helligkilderne kendes tilbage fra Bronzealderen og vikingetiden, og man finder dem ofte i forbindelse med steder brugt i religiøse sammenhænge. I takt med at danerne blev kristne, blev helligkilderne indviet og på de tidligere hedenske religiøse steder blev der anlagt kirker.
Måske har der netop også hvor Brønshøj kirke blev bygget, været det man kalder en hov, som er en hedensk helligplads. Navnet Thor/Thorstens kilde tyder i hvert fald på at helligkilden stammer fra vikingetiden med reference til tordenguden Thor. Med tanke på at Thorstens kilde har været en af to helligkilder i København, kan man spekulere i om det var derfor Absalon byggede Brønshøj kirke på befaling af paven.
Om vandet i Brønshøj kan kurere sygedomme må stå hen i det uvisse, men forsøget blev i hvert fald gjort under de pestepedimier der ramte København.
